Skimmelsanering - sanering med erfaring
Skimmelsvamp er en gruppe af svampe, der trives i et fugtigt miljø, og som lever af organiske materialer, det kan være træ, pap og papir (for eksempel tapeter) og silikone.
Svampene kan etablere sig i boligen mange steder - især fugtige steder som kælder, loft, vindueskarme, hjørner og badeværelser. Usynlige kuldebroer i muren kan for eksempel give basis for skimmelsvamp på steder, man måske ikke forventer.
De sporer og giftstoffer, skimmelsvamp udsender i luften, kan skade indeklimaet og gøre mennesker syge - med hovedpine, træthed, allergi og andre symptomer. Samtidig kan svampen fastholde fugt, der kan ødelægge trækonstruktioner. Derfor er det vigtigt at få fjernet svampen, så snart den bliver opdaget.
Krav om kompetence
Du kan gøre en del for at forebygge skimmelsvamp i boligen. Men når først skimmelsvampen har fat i en bolig, så er det en krævende opgave at fjerne den korrekt og effektivt. Det kræver særlig kompetence, og den kompetence har vi hos Lægdsgaard, i form af uddannelse, erfaring og det rigtige udstyr med den nyeste teknologi.
Det er vigtigt at fjerne skimmelsvampen på en måde, så den ikke bliver spredt til andre dele af bygningen, og samtidig er det oftest en opgave at bevare så meget som muligt af bygningen og konstruktionerne, når opgaven løses.
Opgaven starter med at få et overblik over, hvor omfattende angrebet af skimmelsvamp, og få defineret præcis, hvor og i hvilket omfang skimmelsaneringen skal gennemføres. Vi kan hjælpe med en undersøgelse og rapport af både den synlige og den usynlige svamp, inden du sætter et arbejde i gang.
Ud fra undersøgelserne vælger vi de rigtige metoder til saneringen, så den bliver så grundig som muligt, men samtidig uden at koste for meget, og uden unødvendige gener. Undervejs i arbejdet og efter arbejdet kan vi kvalitetssikre og dokumentere saneringen. Og vi kan rådgive om, hvordan du kan sikre din bolig mod fremtidige angreb.
Kontakt os for en uforpligtende snak og tilbud
Tag en snak med os om, hvordan du bedst får kortlagt skimmelsvamp i boligen, og hvordan problemet kan løses. Og få et konkurrencedygtigt tilbud på løsningen. Ring 25 522 522 eller mail til ejvind@laegdsgaard.nu