Asbestsanering - sikker og kontrolleret

Respekt for asbest. Det er vores motto, når vi skal fjerne eller indkapsle asbest, for vi ved, hvor vigtigt det er at håndtere asbest på den helt rigtige måde - af hensyn både både vores medarbejdere og til de mennesker, der skal færdes de steder, vi har saneret.

Asbest var tidligere et meget almindeligt materiale i byggerier, fordi man ikke kendte den helbredsrisiko, det giver, når asbesten når ned i lungerne på mennesker - og materialet havde gode ildfaste og varmeisolerende egenskaber, der gjorde det populært i byggerier i 60'erne og 70'erne.

Selv om det siden 80'erne har været forbudt at bruge asbest og asbestholdigt materiale i Danmark, så gemmer det sig stadig mange steder i byggerier, der er bygget helt frem til 70'erne. Det gælder også steder, hvor man måske ikke lige tror det, fra gammelt vinyl og gulvlim til lofter og rørisolering. Vi er specialister i at sanere tage indeholdende asbest, som bølgeeternit og skifer.

Se her hvordan vores medarbejder bliver uddannet i sikker asbesthåndtering hos Learnmark Tech

En sikker samarbejdspartner

Som asbestsanitør har vi hos Lægdsgaard ekspertisen, specialudstyr og specialuddannede medarbejdere med asbestcertificat, når asbest skal fjernes eller indkapsles, indendørs og udendørs. Det gør os til en sikker samarbejdspartner.

Vi har styr på processen, fra grundig arbejdsplan og instruktion af medarbejdere over anmeldelse til Arbejdstilsynet til det endelige arbejde og rengøring - aflevering af et asbestfrit område. Vi kan hjælpe med en foranalyse, vi gør vores forarbejde helt fra prøvetagning, og vi sørger for udsugning, afskærmning og skiltning.

Vores folk arbejder med fuld beskyttelse, vi sikrer, at asbesten ikke spredes til andre dele af bygningen og det omgivende miljø, og vi afleverer området asbestfrit, rengjort og kontrolleret, så vi dokumenterer, at områderne er sikre og forsvarlige at bruge fremover. Vi sørger også for at bortskaffe affaldet på den sikre og korrekte måde.

Vi tilbyder asbestsanering for både virksomheder og private. Og vi kan løse opgaverne, uanset om en bygning skal renoveres eller moderniseres, eller den skal rives ned.

Kontakt os for en uforpligtende snak og tilbud

Tag en snak med os om, hvordan du bedst løser udfordringer med asbest, og få et konkurrencedygtigt tilbud på løsningen. Ring 25 522 522 eller mail til ejvind@laegdsgaard.nu

Medlem af Dansk Byggeri
Byg Garanti